Oversigt og baggrund
Indlejrede placeringer giver en hierarkisk træstruktur, der repræsenterer strukturen eller layoutet af et byggeprojekt. Du kan angive op til to 5 placeringsniveauer i dine opgaver. Det vil gøre det muligt for dig og dit team at tilføje detaljeret kontekst i dine opgaver, der også kan anvendes til rapportering og eksporter.
Hvis du arbejder i en bygning med to etager, hvor der er en enhed på hver etage, kan du oprette placeringer som følger:
Da byggearbejde er placeringsspecifikt, gør en detaljeret beskrivelse af lokationen det muligt for dig at knytte bestemte arbejds- og dataobjekter (f.eks. tegninger, formularer billeder osv.) til bestemte placeringer med øget detaljeringsgrad.
- Abonnementer: Basic, Pro, Business og Premier
- Tilladelser: Projektadministratorer kan tilgå optionen "Administrer placeringer" fra en opgave eller fra Projektindstillinger på web-versionen for at importere, oprette og redigere indlejrede placeringer. På mobilen kan projektadministratorer oprette en ny niveau 1-placering fra en opgave. Når placeringerne er fastlagt, kan alle projekttilladelsesniveauer tilføje indlejrede placeringer i opgaver.
- Platforme: Web og iOS/Android
Indholdsfortegnelse:
- Sådan opretter du indlejrede placeringer
- Sådan importerer du indlejrede placeringer med en CSV-fil
- Sådan tilføjer du indlejrede placeringer manuelt
- Sådan redigerer du eksisterende indlejrede placeringer
- Sådan tilføjer du indlejrede placeringer med Opgaveimporteringen
- Sådan knytter du placeringer til opgaver på web
- Sådan knytter du placeringer til opgaver på mobil
- Sådan sorterer og filtrerer du efter indlejrede placeringer
- Sådan bruger du indlejrede placeringer i rapporter
- Fejlfinding og FAQ
Sådan opretter du indlejrede placeringer
Projektadministratorer kan tilføje og redigere placeringer på fanen "Indstillinger" i afsnittet Brugerdefinerede lister:
Alternativt kan projektadministratorer tilgå pop op-vinduet "Administrer placeringer" direkte fra en opgave på web:
Vælg "Import" for at tilføje flere placeringer ad gangen med en .CSV-skabelon.
For at indtaste de indlejrede placeringer manuelt starter du med at oprette en "Ny niveau 1-placering".
Sådan importerer du indlejrede placeringer med CSV-skabelonen
Hvis du er på udkig efter en hurtig måde at importere hundredvis af placeringer til dit projekt, kan du anvende masseimportværktøjet og CSV-skabelonen.
Når du vælger "Importer", åbnes et nyt vindue.
Her kan du vælge linket "Download instruktioner" for at downloade en Excel-fil med bedste praksis og prøvedata. Dette giver dig adgang til bedste praksis for formatering af dine placeringer i CSV-skabelonen og et eksempel på, hvordan du kan formatere dine projektplaceringer i den medfølgende CSV-skabelon.
Vælg linket "tom skabelon" for at downloade CSV-skabelonen.
Brug "Download instruktioner" for at få en vejledning i, hvordan du udfylder dine niveauinddelte placeringer i CSV-skabelonen.
Bemærk: Import af placeringer opdaterer ikke eksisterende placeringer, men tilføjer flere placeringer til dit projekt. Hvis du har brug for at opdatere dine indlejrede placeringer, skal du se afsnittet Sådan redigerer du eksisterende indlejrede placeringer.
Se fanen "Prøvedata" i instruktionerne for at se, hvordan du kan formatere hvert placeringsniveau i CSV-skabelonen.
Tip: Indtast den fulde sti til hver placering – Fieldwire opretter hvert placeringsniveau automatisk:
Hvis du indtaster følgende i CSV-skabelonen:
Hvert niveau læses som følger i Fieldwire:
Til sidst vil placeringsstrukturen se ud som følger:
Hvis der opstår fejl, når du forsøger at importere CSV-skabelonen, skal du se afsnittet FAQ og fejlfinding.
Sådan tilføjer du indlejrede placeringer manuelt
Hvis du ikke vil tilføje flere placeringer ad gangen med skabelonen, kan du tilføje og organisere placeringsniveauer manuelt i vinduet "Administrer placeringer".
Vælg først at oprette en "Ny niveau 1-placering" – alle indlejrede placeringer starter fra en niveau 1-placering – navngiv derefter placeringen, og vælg "Opret":
Når du har oprettet den første niveau 1-placering, kan du tilføje op til fire indlejrede placeringer under den. Vælg "+" for at tilføje en indlejret placering:
Vælg "+" under hvert placeringsniveau for at tilføje yderligere indlejrede placeringer.
Når du har det andet placeringsniveau, kan du oprette yderligere placeringer indlejret under placeringsniveau 2-5. Hvis du for eksempel skal have "Etage 2" indlejret under "Bygning 1", kan du tilføje den som en unik niveau 3-placering:
Du kan derefter tilføje unikke placeringer, der er specifikke for og hører under "Etage 2":
Hvis du vil starte et nyt, unikt placeringstræ, skal du vælge at oprette endnu en "Ny niveau 1-placering".
Sådan redigerer du eksisterende indlejrede placeringer
Projektadministratorer kan justere visse elementer af de indlejrede placeringer, for eksempel ændre navnet eller slette indlejrede placeringer.
Vælg "Blyant"-ikonet for at redigere navnet på en placering. Indtast det nye placeringsnavn, og vælg "Gem". Når du har redigeret navnet på den indlejrede placering, opdateres eventuelle opgaver knyttet til placeringerne automatisk:
Vælg "Papirkurv"-ikonet for at slette en placering. Husk, at hvis en placering, du ønsker at slette, har underordnede indlejrede placeringsniveauer, vil disse indlejrede placeringsniveauer også blive slettet. Hvis du for eksempel vælger at slette "Etage 2", slettes den indlejrede under den "Enhed 201" også.
Derudover vil alle opgaver, der er knyttet til den placering, du ønsker at slette, og alle underordnede, indlejrede placeringsniveauer, ikke længere have en defineret placering.
Sådan tilføjer du indlejrede placeringer med Opgaveimporteringen
Når der er oprettet indlejrede placeringer i projektet, kan du anvende Opgaveimporteringen til at importere flere opgaver med disse indlejrede placeringer. Der er fem placeringsniveauer, som afspejler de placeringsniveauer, der er importeret eller tilføjet manuelt på fanen "Indstillinger".
For at sikre, at opgaverne importeres uden fejl, skal du inkludere placeringsstien op til den placering, du vil anvende for opgaven.
I eksemplet nedenfor vil opgave 1-5 anvende placeringen ,der er angivet med rødt:
Placeringsniveaustrukturen i opgaveimporteringen skal afspejle rækkefølgen af de niveauinddelte placeringer i CSV-skabelonen, der er blevet importeret, eller i "Administrer placering"-tilstanden:
Hvis du kun henviser til placeringsniveau 2-5 i opgaveimporteringen uden at udfylde den tilhørende placeringssti, vil du ikke kunne importere opgaverne:
Tip: Anvend CSV-skabelonen, når du importerer flere opgaver, da disse niveauer antagelig er formateret korrekt.
Opgaver og indlejring af placeringer
Når du har importeret flere placeringer, kan du begynde at anvende dem i dit projekt. Projektadministratorer kan oprette og redigere placeringsniveauer, og alle brugere på projektet, uanset om de er administrator, medlem eller følger, kan knytte placeringer til opgaver.
Sådan knytter du placeringer til opgaver på web
I web-versionen kan du knytte en indlejret placering til en individuel opgave i web-versionen med feltet "Placering". Du kan enten vælge at udvide hvert placeringsniveau, indtil du finder den specifikke placering, du vil knytte til opgaven, eller du kan søge efter navnet på selve placeringen:
Bemærk: Projektadministratorer kan springe direkte til menuen Placeringer fra "Administrer placeringer".
Hvis du vil tilføje en indlejret placering til flere opgaver på én gang, kan du vælge flere opgaver i Kanban-, Gantt- eller Kalendervisningen og derefter vælge "Handlinger" og "Batch-redigering". Her kan du udvide hvert placeringsniveau, indtil du har isoleret den nødvendige placering, eller du kan søge efter selve placeringen:
Sådan forbinder du placeringer med opgaver på mobil
Når du har konfigureret indlejrede placeringer i web-versionen, kan du anvende dem i mobilversioner af Fieldwire. Vælg "Tandhjul"-ikonet fra en opgave på Android eller "Rediger" på iOS, og vælg "Placering" – derefter kan du navigere til den ønskede placering:
1. Vælg "Tandhjul"-konto på Android: | 2. Vælg feltet "Placering": | 3. Vælg den relevante placering i foldemenuen, eller søg efter placeringen ved brug af forstørrelsesglas-ikonet. Projektadministratorer kan oprette en Ny niveau 1-placering med "+"-ikonet: |
1. Vælg "Rediger" i iOS: | 2. Vælg feltet "Placering": | 3. Vælg den relevante placering i foldemenuen, eller søg efter placeringen ved brug af forstørrelsesglas-ikonet. Projektadministratorer kan oprette en Ny niveau 1-placering med "+"-ikonet: |
Sådan filtrerer du opgaver efter indlejrede placeringer
Når du filtrerer opgaver, kan du vælge at hente opgaver efter placeringsniveau eller efter en specifik placering.
Hvis "Medtag alle niveauer under valg" er valgt, henter filterforespørgslen alle de opgaver, der er knyttet til de niveauinddelte placeringer, der er indlejret under udvalget.
Hvis for eksempel "Medtag alle niveauer under valg" er valgt, og du vælger "Bygning 1", viser rapportforespørgslen alle placeringer, der er indlejret under "Bygning 1":
Hvis "Medtag alle niveauer under valg" ikke er valgt, vælges kun selve placeringen, hvilket betyder, at eventuelle opgaver, der er tilknyttet den valgte placering, bliver medtaget i din forespørgsel. Du kan vælge en eller flere forskellige placeringsniveauer for at hente en mere relevant rapportforespørgsel.
Hvis "Medtag alle niveauer under valg" eksempelvis ikke er valgt, og du vælger "Område vest", henter forespørgslen kun opgaver, der er tilknyttet "Område vest". Hvis du vælger en anden placering, såsom "Reception", betragtes dette som et særskilt valg, hvilket betyder, at kun opgaver tilknyttet disse placeringer hentes i forespørgslen:
- Sådan sorterer og filtrerer du opgaver
- Hvad er fanen Opgaver, og hvilke opgavevisninger er tilgængelige?
Sådan bruger du indlejrede placeringer i rapporter
Når du genererer rapporter, kan du vælge at hente opgaver efter placeringsniveau eller efter en specifik placering.
Hvis "Medtag alle niveauer under valg" er valgt, henter rapportforespørgslen alle opgaver, der er tilknyttet de niveauinddelte placeringer, som er indlejret under valget.
Placeringer sorteres i forhold til andre indlejrede placeringer, der er medtaget i rapporten.
Hvis for eksempel "Medtag alle niveauer under valg" er valgt, og du vælger "Område vest", viser rapportforespørgslen alle placeringer, der er indlejret under "Område vest":
Forestil dig i selve rapporten, at du har indlejrede placeringer konfigureret sådan her i dit projekt:
Bygning 1 (A1) Etage 1 (A2) Reception (A3)
Bygning 2 (B1) Etage 1 (B2) Reception (B3)
Bygning 3 (C1) Etage 1 (C2) Reception (C3)
Og 5 opgaver med 5 placeringer:
Opgave 1 - Reception (C3)
Opgave 2 - Etage 1 (B2)
Opgave 3 - Bygning 3 (C1)
Opgave 4 - Etage 1 (A2)
Opgave 5 - Reception (B3)
Opgaverækkefølgen i rapporten vil se således ud:
Opgave 4 – Bygning 1 (A1) Etage 1 (A2)
Opgave 2 – Bygning 2 (B1) Etage 1 (B2)
Opgave 5 – Bygning 2 (B1) Etage 1 (B2) Reception (B3)
Opgave 3 - Bygning 3 (C1)
Opgave 1 – Bygning 3 (C1) Etage 1 (C2) Reception (C3)
Hvis "Medtag alle niveauer under valg" ikke er valgt, vælges kun selve placeringen, hvilket betyder, at eventuelle opgaver, der er tilknyttet den valgte placering, bliver medtaget i din forespørgsel. Du kan vælge en eller flere forskellige placeringsniveauer for at hente en mere relevant rapportforespørgsel.
Hvis "Medtag alle niveauer under valg" eksempelvis ikke er valgt, og du vælger "Område vest", henter rapportforespørgslen kun opgaver, der er tilknyttet "Område vest". Hvis du vælger en anden placering, såsom "Enhed 201", betragtes dette som et særskilt valg, hvilket betyder, at kun opgaver tilknyttet disse placeringer hentes i rapportforespørgslen:
FAQ og fejlfinding
Det er vigtigt at sikre, at CSV-skabelonen er formateret korrekt på baggrund af "downloadinstruktionerne". Du kan ikke uploade en forkert formateret CSV-skabelon til dit Fieldwire-projekt – hvis dette forekommer, modtager du forskellige valideringsfejl på baggrund af problemerne i selve skabelonen.
Validering af Header-række
Hvis du prøver at uploade en CSV-skabelon, og du får meddelelsen "...der var en fejl i header-rækken":
Der er et problem med "header-rækken" eller række 1 i CSV-skabelonen – for eksempel udløser den ekstra "Post" i række 1 denne fejl:
Eller der kan være en ekstra post i kolonne F, G, H osv.:
For at løse dette skal du fjerne eventuelt ekstra indhold i række 1, bortset fra standardposter for niveau 1-5:
Validering af rækker
Hvis du prøver at uploade en CSV-skabelon, og du får meddelelsen "der var fejl i [x] rækker":
Der er løse placeringsniveauer i CSV-skabelonen – for eksempel udløser posterne i "D4" og "E5" denne fejl, da de ikke er forbundet med et eksisterende placeringstræ:
For at løse dette skal du sikre, at placeringsniveauerne er knyttet til et unikt placeringstræ:
Se altid filen "download instruktioner" for at sikre, at CSV-skabelonen er formateret korrekt, og at du vil kunne importere placeringer.
Vejledningsvideoer
Disse videos giver dig et simpelt overblik over, hvordan du opretter indlejrede placeringer, og hvordan du kan begynde at anvende dem i dine opgaver:
Sådan tilføjer du indlejrede placeringer:
Sådan tildeler du indlejrede placeringer til opgaver:
Flere oplysninger
Se disse artikler for at få flere oplysninger om indholdet i denne artikel, og hvordan du anvender placeringer.